| |
Klubhuset er en oase for medlemmerne; et sted med plads til snak og samvær. Vi har alle et ansvar for at skabe et godt socialt samvær i klubhuset og beder dig derfor være opmærksom på følgende.
- Forvent ikke, at du kan optage et helt bord for dig selv gennem længere tid.
- Vi tager hensyn til hinanden; så undgå støjende adfærd, der kan genere andre. Hold mobilen på lydløs og forlad klubhuset, hvis du har behov for at tale.
- Du kan dog ikke forvente "arbejdsro" til f.eks. lektielæsning, da det stadigvæk er det sociale - og dermed samtaler - der kommer i første række
- Køkkenfaciliteterne er beregnet til at brygge en varm drik og lune medbragt mad. Der er ikke kapacitet til at lave mad ”fra bunden”.
- Læg tæpper og puder på plads efter brug - både ude og inde.
- Ryd op efter dig, klar din opvask og tøm skraldeposen, hvis den er fyldt - så er det også en god oplevelse for den, der kommer efter dig.
- Læg flasker og dåser i de beholdere, som står i begge køkkener. Læg større mængder affald direkte i affaldsspandene uden for klubhuset.
- Åben ild og levende lys er ikke tilladte i klubhuset pga brandfare!
Vi ønsker dig mange dejlige timer og godt samvær(d) med andre i klubhuset.
Jomsborgs bestyrelse, revideret nov. 2020
|
|
|
|
|