Vinterbadeklubbernes Fællesudvalg (VIFU)

 

VIFU er en uformel erfa-gruppe for vinterbadeklubberne i Danmark.

 

VIFU sikrer en løbende kontakt klubberne imellem ved hvert år at arrangere et møde, hvor klubberne udveksler erfaringer og gode ideer.

 

Det giver klubberne hver især bedre forudsætninger for at udvikle hele sit koncept omkring vinterbadningen.

Man kan eksempelvis få ideer til nye aktiviteter i klubben, til hvordan man kan organisere sig, om økonomi, de fysiske rammer, andre faciliteter m.v.

Det er ikke målet, at alle vinterbadeklubberne skal ligne hinanden, men der er naturligvis fornuft i at udveksle de erfaringer – gode, som dårlige – som man gør sig i de klubber, der prøver noget nyt.

 

Årsmøderne holdes på skift hos de VIFU-aktive klubber.

 

Næste møde holdes på Helgoland (Amager) den 27. marts 2010

 

Se indkaldelsen til mødet her.

Det er gratis for klubberne at deltage i VIFU-samarbejdet, og alle danske vinterbadeklubber kan deltage.

 

Mellem årsmøderne driver VIFU hjemmesiden www.vinterbadning.dk, hvor alle danske vinterbadeklubber – også dem, der ikke deltager i VIFU-møderne – kan præsentere sig.

 

VIFU har intet sekretariat, men hvad der mailes til vifu@crewon.net forsøger vi alligevel at kanalisere ud til den eller de klubber eller personer, der kan svare på mailen.