Sted
| | Vinterbadeklubben Ballehage anno 1929 er en af landets ældste klubber. Den er smukt beliggende syd for Ballehage Badeanstalt og nord for Silistria og Roklubben Viking, få meter fra vandkanten med Marselisborg skov som bagtæppe. Skriftlige beretninger fortæller, at de første vinterbadere på stedet lavede en hule i skrænten, hvor de kunne klæde sig om og hygge sig i læ for vejr og vind.
Senere byggede man et primitivt bræddeskur, hvor man havde petroleumslampe til at varme sig ved og stearinlys til at se ved. Udover fornøjelsen ved at bade fra stranden havde det også et andet formål for de første vinterbadere på stedet – nemlig at de blev vasket.
Det første klubhus blev opført i 1929; et nyt blev bygget i 1979 og danner i dag rammen om et aktivt vinterbadeliv, som uanset vandtemperatur strækker sig over hele året.
| |  | | Vores hyggelige klubhus |
|
| |
| Medlemmer | | Vi er ca. 120 medlemmer – har egen nøgle og kan komme på alle tider af døgnet, som det nu passer bedst. Vi har separate omklædningsrum med varmt bad til kvinder og mænd, samt et fællesrum med køkkenafdeling og brændeovn, som bruges flittigt.
Vi bader med eller uden tekstil, ganske som det passer bedst – ingen tvang!
| |  | | Efter et forfriskende havbad er det dejligt at komme ind foran en varm brændeovn |
|
| |
| Arrangementer | | Vi har nogle faste traditioner, såsom nytårsbadning den sidste dag i det gamle år. Forårsjævndøgn med brunch. Rengøring af huset i april. Generalforsamling i april – maj. Hvis regnen ikke vælter ned Skt. Hans aften, samles vi til grillmad og bål på stranden. I okt. hvert år fejrer vi klubbens fødselsdag med morgenbord og en lille én til ganen. Og op under jul holder vi en hyggelig julefrokost hvor ÅRETS VIKING bliver udnævnt.
| |  | Årets viking 2008
|
|
| |
| Tilmelding | | Vi har fastsat det årlige kontingent til 400 kr. pr. person samt et engangsbeløb på 100 kr. for lån af nøgle; ved medlemskabs ophør afleveres nøglen og de 100 kr. tilbagebetales. Fuldt kontingent betales ved indmeldelse i perioden 1/7 til 31/12 og halvt kontingent ved indmeldelse i perioden 1/1 til 30/6. Tilmelding foregår enten via folder opsat på forsiden af klubhuset - tilmeldingsblanket inde i huset eller via tlf. / e-mail til Klubbens kasserer. Formand : Lisbeth Juul Mikkelsen tlf. 23608429
Kasserer : Mette Kringelbach tlf. 87361035 email: mette.kringelbach@dadlnet.dk Sekretær : Inger Juste tlf. 40274482 email: ingerjuste@gmail.com
| |  | Skt.Hans aften - Bålet tændes |
|
| |
| | | | |
| |
Tæt på 1.maj 2010
| | I år sprang den første danske bøg ud mandag d. 12. april – det var i Sønderjylland – vejret må være lidt lunere dernede :o) Da jeg i går cyklede gennem skoven ud til klubhuset,nikkede jeg velkommen til de første spæde bøgeblade,skovbunden myldrede med udsprungne hvide anemoner samt alt det andet ”krims krams” der signalerer at foråret er i fuld gang. I klubhuset er der også sket noget; lørdag den 17. april stod i rengøringens tegn; en energisk flok medlemmer skurede og skrubbede, pudsede og polerede, lugede og fejede, til der var fint alle steder. Søndag d.25.april kl.10.30 løb den årlige generalforsamling så af stablen; samlet omkring et hyggeligt kaffebord hvor der ikke manglede noget, fortalte formanden om det sidste års begivenheder i klubben; regnskabet blev gennemgået og godkendt; der kom 2 nye medlemmer ind i bestyrelsen, velkommen til dem – Efter et par timer var det hele overstået og man spredtes for alle vinde; nogle tog hjem, andre blev - sad udenfor og nød foråret hvor man nu kunne finde sol og læ – jeg fik øje på en lille mus der vimsede rundt på skrænten 2-3 meter væk, helt lige glad med os der sad på bænken; den synes nok også stedet dér er helt specielt – et sted hvor man – efter en dukkert - slapper af og lader op – så lad os nyde det hvad enten det hagler eller sner – om vejret er gråt eller solen skinner fra en skyfri himmel. Vi ses derude :o) Vh Birgit
| |  |
| |