Valkyrien
Køge Vikingelaug
 
 
 
   
 
 
 
Styrk sjæl og legeme Køge Vikingelaug ”VALKYRIEN” har til formål er at stimulere interessen for vinterbadning og at sikre laugets medlemmer mulighed for dagligt at hoppe i Codans bølger for at styrke sjæl og legeme.
Vi har bosted Sdr. Molevej 22, 4600 Køge, hvor vi har etableret os med omklædningsrum, Havstue, terrasse, solgård, samt en oplyst bro og trapper ned til vandet, som alt er til fri afbenyttelse året rundt. Endvidere har vi sauna, som dog kun er åbent fra vandet 2 dage i træk har været under 10° til standerstrygning. Saunaen er i denne periode åben alle ugens dage.
Omklædningsrum og sauna er fælles for damer og herrer.
 
 
Vinterbadesæsonen Vinterbadesæsonen starter første lørdag i september med standerhejsning og slutter med standerstrygning sidste lørdag i april.
De første morgenbadere er i vandet ved 07:00 tiden, hvor vores sauna åbner. Saunalukketid er klokken 20:00, der kan dog bades døgnet rundt.
 
 
Mærkedage Af mærkedage har vi bl.a. dåb, hvor medlemmer efter en hel sæsons jævnlig badning er dåbsberettigede og efter at være blevet døbt er værdige til at kalde sig Skjoldmø/ Viking. Dåben efterfølges af en festlig sammenkomst. Efter 5 år som Skjoldmø/ Viking er man klar til 5 års navngivningsdåb. Endvidere holder vi grillaften og juletræsfest og hvad vi ellers kan finde på af anledninger til festligt samvær. Valhalla (vores generalforsamling) holdes i april måned efter indkaldelse. 
 
Stormænd Vi er p.t. ca. 400 medlemmer. Som ansvarlige har vi vore Stormænd:

Høvding Claus Steen Petersen 56 63 14 10
Overviking Annelise Kaaber 56 63 22 82
Kassemester (Gælker) Birthe Olsen 56 65 16 23
Sekretær (Runerister) Mickal Andersen 24 61 53 57
Stormand Hans Jørgen Bune 56 26 02 95


Endvidere har vi div. udvalg, hjælp efter behov fra vore medlemmer og ikke mindst en pligthugger, som altid sørger for, at det er muligt trods isdannelser at komme i vandet.
 
 
Indmeldelse Indmeldelse sker til vores Kassemester. Vi har pt. et indmeldelsesgebyr på kr. 500,-, et årligt kontingent på kr. 500,- og et nøgledepositum kr. 100,-. Kontingent for passive medlemmer
kr. 100,-.
  
 
Klubben hjemmeside Hvis du har fået lyst til at læse lidt mere om os og se billeder fra klubben, kan du finde os på nedenstående adresse:

http://valkyrien-koege.org
  
 
Denne side vedligeholdes af Valkyrien og er senest opdateret den 27/05 2009 kl. 17:33