Vikingeklubben Jomsborg
Referat af bestyrelsesmøde
21.september 2011
Mødet afholdt hos: Elisabeth Lidell
Mødeleder: Arne Christiansen
Til stede: Arne Christiansen, Birgitte Kure, Lillian Kjærholm, Sussi Schmidt
Lennart
Gustafsen, Ole Hammer, Michael Tettinek,
Elisabeth Lidell,
Ulla
Harrits (rorgænger)
Afbud
: Jørgen
Nybo, Poul Mogensen
1. Godkendelse af referat af mødet den 16.august
2011:
Referatet godkendt
2. Godkendelse af dagsordenen:
Dagsordenen godkendt
3. Nyt fra formanden:
a) Filmoptagelsen på Den
Permanente 25.august 2011 foregik ikke i overensstemmelse med den indgåede
aftale mellem Jomsborg og filmselskabet. Det finder bestyrelsen
utilfredsstillende. Forløbet har også givet anledning til kritik blandt
medlemmer og medarbejdere.
På den baggrund vil
bestyrelsen skriftligt rette henvendelse til filmselskabet om det
utilfredsstillende forløb. Medlemshenvendelsen vil ligeledes blive besvaret.
Forud for evt. kommende
optagelser vil filmselskabet blive anmodet om en præcis beskrivelse af
optagelserne omfang samt behovet for udfoldelsesmuligheder. På den baggrund vil
bestyrelsen vurdere, hvordan optagelserne kan foregå med skyldig hensyntagen
til klubbens hverdagsliv og fotoregler. – Herefter vil medlemmer og
medarbejdere i god tid forud for optagelserne blive orienteret om den indgåede
aftale mellem Jomsborg (+ evt. Aarhus Kommune) og filmselskabet.
Bilag til
bestyrelsesmødet vedlægges referatet.
b) Et medlem har henvendt
sig med ønsket om, at det kan tillades, at man bader med badetøj. Bestyrelsen
ønsker ikke at imødekomme.denne anmodning, idet klubbens regler fastslår, at
man bader uden tøj.
c) Også i denne sæson har
er været problemer med, at
Kajak-Polo-Klubben, nu specielt i forbindelse med deres
polterabend-arrangementer og besøg af efterskoler m.v., ikke har fået pointeret overfor deltagerne,
at Jomsborgs faciliteter ikke må benyttes. Jomsborg har rettet henvendelse til
Kommunen herom – Kommunen afholder møder med kajakklubben m.h.p. aftale om helt
klare regler vedr. brugen af Den Permanente.
d) Et medlem har
kritiseret, at formandens standerhejsningstale p.gr.a. ekstreme vejrforhold
blev afholdt i læ for regn og rusk – og – tæt på de deltagende medlemmer.
Medlemmet orienteres.
4. Nyt fra rorgænger:
To gange har
indgangsdøren ikke reagerede på nøglekortene og dermed ikke kunnet åbnes.
Fejlen er nu udbedret – og der arbejdes på at finde en løsning, der sikrer, at
man i en tilsvarende situation under alle omstændigheder kan komme ud.
Der har været afholdt en
vellykket åbningsfest. Gildemageren arbejder med at udforme forslag til en ny
og mere hensigtsmæssig overdækning til det udendørs festområde. Sigtet er en
overdækning, der er lettere at stille op og er mere stabil. - Arne og Ulla
bemyndiges til at træffe beslutning både om projektets udformning og økonomi.
Orienterer fra nyligt
afholdt personalemøde.
Mange medlemmer har givet
udtryk for tilfredshed med at kunne henvise til ”De Sociale Spilleregler”, når
medbadere lige har glemt klubbens omgangsform. På den baggrund ønsker Ulla, at
alle klubbens skrevne og uskrevne regler for god adfærd på Jomsborg bliver let
tilgængelige i klubben. Det kan knibe for nye medlemmer at huske alle informationerne fra introaftenerne. Hertil
kommer, at ”gamle” medlemmer skal have mulighed for at holde sig orienteret om
klubbens krav til god adfærd.
Informationsformidlingen
vil blive drøftet på bestyrelsens seminar i november.
Umiddelbart er
indtrykket, at mange fravælger tårnsaunaen på grund af, at temperaturen i en
forsøgsperiode er sat op.
Et medlem rettede i
sidste sæson henvendelse om muligheden for at lave saunagus. Bestyrelsen finder
ikke et sådant arrangement forenligt med, at alle skal kunne bruge saunaerne,
hvorfor der takkes nej. Gildemager er ej heller interesseret i at bruge et
fuldmånearrangement hertil.
Mange ”gamle” medlemmer
benytter Jomsborg før de har indbetalt sæsonens kontingent – og før deres kort
er aktiveret.
Bestyrelsen
præciserer, at man naturligvis først er medlem – med ret til at benytte
Jomsborg -, når ens personlige nøglekort er aktiveret.
5 Nyt fra udvalgene
a) Nyt fra bygge-og vedligeholdelsesudvalget:
Da Jørgen ikke deltog i
mødet blev det besluttet, at der på det forestående bestyrelsesseminar
redegøres for forløbet med renoveringen af tårnsaunaen samt
afleveringsforretningen. Ulla rundsender de bemærkninger, der tidligere er
fremsendt til Bascon. Bemærkninger bestyrelsen i øvrigt har vedr. mangler
o.lign, bedes snarest sendt til Jørgen og Ulla.
b) Velkoms/introduktionsudvalget:
Introduktionsaftenerne
med nye medlemmer fungerer godt – der er god stemning og stor interesse.
”Tak for hjælp-aftenen”
for introambassadørerne flyttes til den 04.10.11 umiddelbart efter kl. 19.00.
Nøglekontrollerne vil,
som tidligere år, blive gennemført året igennem.
c) IT-udvalget:
Det videre arbejde med
hjemmesiden afventer, at Poul er tilbage fra rejse.
d) Jomsborgfond-udvalget
Birgitte og Michael har
gennemgået fundatsen og foreslår, at Fondens egenkapital øges til
kr. 200.000, hvilket
bestyrelsen tilslutter sig. Endvidere,
at Fonden får egentlig egen økonomi. Arne anmoder jurist om at vurdere de
formelle krav før endelig vedtagelse.
Bedømmelsesudvalget blev
suppleret med Lillian.
Retningslinierne for
ansøgning ændres således, at der max. kan søges om 2/3 af de anslåede udgifter.
Den resterende 1/3 skal dækkes af ansøgerens egne midler eller andre
finansieringskilder.
Ad hoc
udvalg
e) Sikkerhedsudvalget:
Michael ønsker at trække
sig fra udvalget.
Arne kontakter Trygfonden
for evt. gode henvisninger til ”redning fra vinterhav” og Ulla kontakter
Kommunens livredningschef.
e) Seminarudvalget:
Bemandes med Arne, Ole,
Lennart og Ulla
e) Studieturudvalget:
Bemandes med Arne,
Elisabeth og Michael. Der skal på studieturen også være afsat tid til egentligt
bestyrelsesarbejde.
e) Udpegning af VID-kontaktperson:
Vedkommende skal følge
VIDs arbejde, og evt. deltage i enkelte møder.- Udpegningen sker på næste møde.
6) Økonomi- og budgetforhold:
Lønudgiften ikke helt
retvisende, idet pligthuggerne hen over sommeren har haft overarbejde, som
bestyrelsen bevilgede udbetalt.
Rorgængeren har ligeledes
haft en del overarbejde, som primært ønskes afspadseret.
I et omfang dette ikke er
muligt sker der udbetaling.
7) Bestyrelsens opgaver/årshjul mm:
På baggrund af
bestyrelsens/Jomsborgs opgavebeskrivelse og årshjul udarbejder Arne et udkast
til ansættelseskontrakt.
Opgavedelingen mellem
bestyrelsen, rorgænger og medarbejdere drøftes på et lukket punkt – i
forbindelse med bestyrelsens seminar.
Forslag til ændrede
ansættelsesvilkår drøftes/forhandles med de berørte parter
8) Evt.:
Sussi påtager sig, sammen
med et andet medlem, at se på en mulig forskønnelse af klubhusets daglige
udsmykning.
For at imødegå,, at der
for hyppigt pøses vand på ovnene, blev det vedtaget igen at forsyne saunaerne
med timeglas.
Efter aftale med Aarhus Kommune og bestyrelsen for
Vikingeklubben Jomsborg har Miso Film fået lov til at gennemføre optagelse af
en scene til TV-serien om Dicte - baseret på Elsebeth Egehoms kriminalromaner
om journalisten Dicte Svendsen og hendes aktiviteter og liv i Aarhus.
Der er givet tilladelse til optagelse af den pågældende
scene 25. august mellem kl. 8.00 og 14.00 på Den Permanente Badeanstalts
Dameafdeling. Optagelserne vil fremstå, som Dicte er helt alene med to veninder
på Badeanstalten.
Tilladelsen til at filme på Dameafdelingen er givet på
den betingelse, at Jomsborgs regler for fotografering respekteres. Det vil
sige, at optagelsen ikke må omfatte vinterbadeklubbens medlemmer.
Jomsborgs bestyrelse har erklæret sig indforstået med, at
klubbens medlemmer i forbindelse med optagelsen kan blive anmodet om et vente
et par minutter med at gå ind i - eller ud – af Badeanstalten.
Tilladelsen indebærer, at Miso Film i god tid forud via
opslag skal orientere om filmoptagelsen.
Efter telefonisk forespørgsel i dagene umiddelbart forud
for optagelsen har Miso film fået mulighed for – med respekt for klubbens
hverdag - at benytte klublokalet til indtagelse af kaffe og/eller frokost.
I forlængelse af optagelsen 25. august er der fremført
forskellige kritikpunkter, herunder også af forhold, der er Vikingeklubben
Jomsborg uvedkommende, herunder bl.a. brug af offentlige parkeringspladser.
På baggrund af forløbet set i forhold til Jomsborgs
interesser anbefales, at bestyrelsen i forbindelse med nye/opfølgende/endelige
optagelser fortsat er positivt indstillet over for at Den Permanente
Badeanstalt kan benyttes, men at optagelserne som minimum skal respektere:
Som udgangspunkt ses naturligvis helst, at optagelser finder sted på den tid at året, hvor Vikingeklubben Jomsborg ikke har brugsret om Herrebadet mm.