Vikingeklubben Jomsborg

Bestyrelsesmøde den 20.oktober 2010

 

Tilstede:  Bjørn Rohde (formand), Lasse Bach, Birgitte Kure, Sussi Schmidt, Arne Christiansen, Bertel Kjærulf, Mette Dam,  Elisabeth Lidell, Ulla Harrits(rorgænger)

Afbud:  Lotte Thorling, Jørgen Nybo, Birgitte Bruun

 

1  Godkendelse af dagsorden

Enkelte punkter  til dagsordenen tilføjes

 

2  Godkendelse af referat fra sidste møde

Referatet godkendt

 

3  Siden sidst v/ formanden

-Henvendelse ang. belysning på Salonvejen er nu sendt til natur/miljø afd. i Århus Kommune. Afdelingen er bedt om at se på vandmiljøet – ligesom den til tider sparsomme snerydning vil blive nævnt.

-Der har været ønske om besøg hos os fra Svanemøllens  vikinger – hvilket vi responderede positivt på, men derefter intet hørte.

-Der vil blive opsat fotos af bestyrelsen og de ansatte på opslagstavlen.

 

4  Orientering om praktiske forhold v/rorgænger

-Der har været store problemer med den nye gulvbelægning i hjørnesaunaen – den var ganske glat. Gulvfirmaet anbefalede afslibning m.v., men da dette ikke har haft nogen synderlig effekt, bliver der nu lagt en bane mere skridsikker vinyl på.

-Tårnsaunaen har haft en ovn, der gennem længere tid har været ude af drift. Mange undersøgelser foretaget, og endelig blev det klart, hvad der skulle til. Fungerer igen.

-Undervandslyset  havde  igen revet sig løs fra trappen. Der er nu fundet en ny løsning, som forhåbentlig viser sig at være holdbar.

-Der er stadig problemer på trappen yderst mod syd. Man kan få en fod i klemme ml. 3.nederste trin og en rund stang lige nedenunder. Kommunen er igen orienteret.

-Vi har brug for endnu en tvætter-vikar, hvorfor der er sat opslag op herom og der sker formentlig ansættelse i løbet af kort tid.

-Vores kortlæser-system har gennem lange perioder ikke fungeret optimalt.  Fungerer nu.

-Har deltaget i kursus DGI´s pakke vedr.medlemsstyring m.v. Punktet om ændring af vore  bestående systemer dagsordensættes næste møde.

 

5 Regnskab og budget

Gennemgås og justeres

Vedligeholdelse forhøjes grundet sommerens store renoveringer med kr. 100.000.

Der vil med sandsynlighed senere blive behov for at justere på kontoen for rengøringsartikler samt lønkonto, idet der dels blev brugt mange arbejdstimer i sommerferien og dels foretages korrektion af ansattes timetal.

 

6 Bestyrelsens udvalg

De siddende udvalg gennemgås, og det vedtages at dagsordenen fremover har nyt fra alle udvalg, som p.t. omfatter: Byggeudvalg /  IT-udvalg /  Værdigrundlag-udvalg /   Fest-udvalg /  Udvalg vedr. optagelse af nye medlemmer.

Der vil blive opsat opslag på opslagstavlen over alle udvalg og deres tovholder med mailadresse.

Det blev endvidere besluttet at opprioritere arbejdet med den nye hjemmeside og der blev nedsat et  hurtigt arbejdende udvalg som skal se på den sproglige side  og tilrette teksten sådan at den følger linen fra vores nye folder

 

7 Evaluering af introduktion for nye medlemmer

Der er behov for, at  bestyrelsen får tilbagemeldinger fra de medlemmer, der har deltaget i introduktionsforløbene med de nye medlemmer. Flest mulige samles derfor efter den sidste introduktion til en evaluering.

 

8 Saunaer – åbningstider og temperaturer

Åbningstider og temperaturer besluttes. Der vil blive opsat opslag herom.

Vi henstiller til, at der rettes henvendelse til rorgænger eller bestyrelse, såfremt der er problemer omkring lukning af saunaer grundet rengøring.

 

9 Studietur

Bestyrelsen vil i år aflægge besøg i flere klubber i Jylland. For at optimere udbyttet, vil vi i forvejen fremsende punkter, vi gerne vil snakke om/spørge ind til i de forskellige klubber. Turen er planlagt til 13.-14.nov.

 

10 Henvendelse fra medlemmer

Peter Andersen:  forslag om, at der ikke medtages badesandaler i sauna.

Svar: badesandaler eller andet badefodtøj skal stilles i forrummet til saunaen.

 

Birthe Gammelgaard:  ønske om, at én af saunaerne bliver til en ”stillesauna”

Svar:  nej, vi vil ikke udelukke muligheden for samtale i nogen af saunaerne.

 

Anne Mette Lorentzen:  kan al rygning på herrebadet blive forbudt.

Svar:  nej, det finder vi ikke rimeligt. Men vi vil forbyde al rygning i kabinerne, så ingen skal komme hjem med tøj, der lugter af røg.

 

Lene & Lissie:  finder det problematisk med børn under 15 år, der bader med forældrene.

Svar:  børn må gerne bade med forældrene, forudsat at det sker på samme præmisser som de voksne.  Altså ingen løb – råben – badetøj m.v.  Påtal det overfor forældrene, hvis I ser, at børnene ikke er i stand til at overholde dette.

Johannes Smed: mulighed for at låne en sauna efter åbningstid til at tage et foto til sit kommende album.

Svar:  nej, fotografering  på Jomsborg er ikke tilladt.

Dette svar vil bestyrelsen poientere generelt – en overtrædelse kan koste eksklusion af Jomsborg

                                                                                                                                                        .

Mona Kjær: ønske om oprettelse af en ”Jomsborg-vinterbadeklub-gruppe” på Facebook.

Svar:   nej, det har bestyrelsen ingen planer om.

 

Jesper og Dalia:  ønsker at lave en undersøgelse vedr. andre olier i saunaer.

Svar:  bestyrelsen værdsætter også på dette område det enkle og primitive, hvorfor vi må takke nej til jeres forslag.

 

Flere mundtlige henvendelser:  Er det ok at bruge andre siddeunderlag, end et håndklæde i saunaen.

Svar:  Nej, alle skal sidde på et rent, tørt og tilstrækkelig stort håndklæde. Intet andet!

 

Henvendelse fra et medlem:  kan hjørne saunaen  blive duftfri.

Svar : Nej, bestyrelsen finder at den nuværende ordning dækker  de mange forskelligartede ønsker  bedst.

 

Alle medlemmer opfordres til ved alle henvendelser at oplyse fulde navn og nøglekortnummer.

 

11 Nøglekontrol

Vil snarest blive sat i gang. Udføres som sidste år af bestyrelse og revisorer.

 

12 VIFU

Vifu er nedlagt, og i stedet er oprettet VID: Vinterbadeklubber i Danmark.

Jomsborg har gennem mange år lagt et stort arbejde i VIFU, og bl.a. stået for driften af hjemmesiden – og skal i den kommende tid tage stilling til, hvorledes og hvor meget vi i givet fald vil engagere os i VID idet vi udelukkende har det mål for øje, at fremme vinterbadning i Danmark. Vi har ikke mulighed for at deltage i det kommende konstituerende bestyrelsesmøde i VID – hvorfor mødedatoen søges ændret.

 

13 Byggeudvalg

Byggeudvalget bliver indkaldt og skal inden næste møde have fundet en måde hvorpå de kan støtte Pligthuggere og Rorgænger i den daglige drift.

 

14 Bygninger 

Grundet problemer med døren ind til tårn saunaen  overvejes det om vi evt kan flytte indgangen om på bagsiden af bygningen da det er svært at vedligeholde låsene på døren på grund af vand 

 

15 Hjertestarter               

Der er sendt en ansøgning til TRYG Fonden  og vi venter svar på ansøgningen i løbet af november

 

16 Evt.

 

 

Ref. Ulla Harrits