Referat fra bestyrelsesmøde i Jomsborg, 13+14. marts 2010 på Vingsted Centret
Til stede: Mette, Bjørn, Lotte, Niels, Kaj, Lasse,
Birgitte K, Elisabeth
desuden deltog kassemester Ulla Harrits (inviteret med
som nøgleperson)
Afbud fra: Bertel og Birgitte B
1. Referat fra 11.1.2010 blev godkendt med den rettelse, at ekstrabevillingen til vedligeholdelse var 40.000 kr. (og ikke 15.000 kr.)
2. Kaj
havde meddelt bestyrelsen, at han efter 14 år havde besluttet ikke at
genopstille som formand på den kommende generalforsamling. Bestyrelsens
medlemmer takkede for det kæmpestore arbejde, han har gjort i sin formandsperiode,
hvor klubben har udviklet sig meget.
Kaj orienterede om isvinteren – den første i 14 år – som havde skabt glæde
blandt medlemmerne. Isen har ødelagt ophænget til undervandslyset samt
forårsaget glatte gangbroer.
Der har været fuldmånebadning den 31.1. (fernisering) samt 28.2.
(latterarrangement).
Der har også været trælse episoder med 2 x indbrud med tyveri af penge, nøgler
og kort samt computere. Nøglesystemet er skiftet, og det har krævet meget
arbejde at reetablering.
Desuden er der stjålet fra omklædningskabinerne, lavet fækaliegriseri i
omklædningsrummene samt hældt is på saunaovn med ødelagte sten til følge.
Udvidelsen af klublokalet er næsten færdig.
3. Ulla
uddelte papir med budgetopfølgning og gennemgik økonomien.
Regnskabsåret slutter 31/3 2010 og der forventes et overskud på 440.000 kr.
hvilket giver en samlet formue på 2,3 mil. kr.
4. Mette
gennemgik udvalgets arbejde med fondsansøgninger.
Bestyrelsen besluttede at låne 2 x 25.000 kr. til vinterbadeklubber på hhv.
Anholt og Skagen
5. Et medlem har stillet spørgsmål til det juridiske ansvar ved evt. ulykke i forbindelse med de glatte gangbroer. Bjørn undersøger sagen via DGI.
6. VIFU (Vinterbadernes Fællesudvalg med i alt ca. 14.000 vinterbadere i Danmark) har møde i København den 27.3. Lasse og evt. Mette deltager
7. Niels sørger for at lave to ekstra trin på den yderste trappe
8. Bestyrelsens arbejde blev evalueret. Der hersker en god og åben atmosfære; bestyrelsen er beslutningsdygtig; der afholdes et passende antal møder.
Bestyrelsen drøftede den aktuelle måde at
organisere arbejdet på med en stor bestyrelse og udvidet personale, herunder en
gildemager.
Der er enighed om at dette fungerer til alles tilfredshed.
Det besluttedes at fortsætte med 11
bestyrelsesmedlemmer.
9. Endvidere
blev det vedtaget at ansætte en forretningsfører, der også skal fungere som
bindeled mellem bestyrelsen og de ansatte.
Til jobbet er ansat Ulla Harrits, som starter den 1.4. Løn o.a. forhold aftales
med formanden.
Forretningsføreren deltager fremover som bisidder ved alle bestyrelsesmøder.
10. Vedr. valg på den kommende
generalforsamling.
Kaj ønsker ikke genvalg til formand, så en ny skal vælges.
Peter er udtrådt af bestyrelsen og Niels ønsker ikke genvalg.
Bertel, Lotte, Mette og Birgitte B er også på valg, men har tilkendegivet, at
de ønsker genvalg.
Der skal altså findes nye bestyrelsesmedlemmer, og der er i bestyrelsen et håb
om, at disse kan findes blandt de yngre medlemmer.
Der sættes opslag op i klubben samt på hjemmesiden. Lotte koordinerer og hun kan
– sammen med Bjørn og Birgitte K - træffes på Den Permanente den 22.4. kl.
17-19.
11. De praktiske forhold i
forbindelse med formandsskiftet blev drøftet.
Mette vil varetage opfriskning af hjemmesiden og skift af mail adr.
Endvidere vil Lasse undersøge muligheden for at sløjfe post boksen og opsætte
egen post kasse med adr. Salonvejen 1, 8240 Risskov.
Den nye organisering af arbejdet betyder, at det i fremtiden ikke er nødvendigt
at aflønne formanden for at lave administrativt arbejde. Det blev dog besluttet
at den nye formand skal have et skattefrit vederlag på ca. 4.800 kr. til
dækning af udgifter forbundet med arbejdet.
12. I gruppearbejde og efterfølgende plenum blev Jomsborgs værdigrundlag indgående drøftet. Bestyrelsen besluttede at formulere et skrift herom og nedsatte et underudvalg, bestående af Bjørn, Birgitte K og Elisabeth.
13. Kaj gennemgik planer om udvidelse af klubben med det konkrete forslag at lave en ponton til en ny saunabygning. Kaj og Bjørn går videre med projektet, ansøgning om tilladelse m.m.
Ref. v/ Elisabeth Lidell